Uddannelsesparaplyen

Uddannelsesparaplyen beskriver den samlede organisation bag KFUM-Spejdernes uddannelser.

Nedenfor kan du se en uddybende beskrivelse af de forskellige funktioner.

Styregruppen for Uddannelse (SUD):

Det er i Styregruppen for Uddannelse (SUD) at de overordnede linjer for uddannelserne lægges, og det er ligeledes SUD, der arbejder med at udvikle fremtidens uddannelsesforløb. SUD har både ansvaret for ungdoms- og voksenkurserne.

Formanden for SUD og uddannelseslederen er de ledende individer i uddannelsesparaplyen og er dermed medlemmer af SUD.

Kontakt: sud@kfumspejderne.dk

UddannelsesHR

Arbejdsgruppen UddannelsesHR har til formål at understøtte stabenes arbejde. Deres primære opgaver er: at planlægge og afvikle uddannelsesweekender, opbygge og understøtte netværk mellem instruktører og uddannelsesansvarlige samt sikre evaluering og indsamling af relevant materiale fra afholdte uddannelsesforløb.

UddannelsesHR kan hjælpe med de fleste spørgsmål i forbindelse med planlægning og afholdelse af et kursus hos KFUM-Spejderne.

Kontakt: uddannelseshr@kfumspejderne.dk

UddannelsesDrift

Arbejdsgruppen UddannelsesDrift vurderer behovet og fastsætter kursus- og uddannelsesudbuddet hos KFUM-Spejderne, behandler ansøgninger om at afvikle kursus eller anden uddannelse og undersøger behovet for nye uddannelsestilbud.

kontakt: uddannelsesdrift@kfumspejderne.dk

UddannelsesPR

Arbejdsgruppen UddannelsesPR står for at producere og udsende samlet PR for KFUM-Spejdernes uddannelsestilbud. UddannelsesPR kan desuden bistå kursusstabene med hjælp og redskaber til PR for de enkelte kurser.

Kontakt: uddannelsespr@kfumspejderne.dk

UddannelsesTænk

ArbejdsgruppenTænk hedder også Arbejdsgruppen for Uddannelsesanalyse. Arbejdsgruppen har til formål at omsætte den data, der opsamles om kurserne og analysere disse til konkret materiale, som kan bruges i planlægningen af fremtidige uddannelser.

Fremtidens Voksen Uddannelse

Arbejdsgruppen har til formål at analysere det nuværende tilbud for uddannelse til voksne ledere, og i forhold til dette komme med et bud på en bedre uddannelse.

Uddannelseslederen

Det er uddannelseslederen der, sammen med UddannelsesDrift, fastsætter behovet for og godkender ungdomskurserne. Ligeledes er det uddannelseslederen der, i samarbejde med SUD, udvælger stabene til Gilwell-kurserne.

Står et kursus til at blive aflyst af en eller anden årsag, er det kursuslederen i samarbejde uddannelseslederen, der vurderer om det er muligt at gennemføre kurset eller om det skal aflyses.

Kontakt: uddannelsesleder@kfumspejderne.dk

DTU - Distriktets Uddannelsesansvarlige

SUD tilbyder et erfaringsnetværk for DTU'er i hele landet. Der afholdes DTU-møde to gange om året (april og november), hvor DTU'erne er med til at fastsætte dagsordenen til netværksmødet. Under links til højre kan du finde et link til en oversigt over distrikterne hos KFUM-Spejderne.

Er du DTU og kender ikke til dette netværk så kontakt uddannelseslederen.