Evaluering

Evaluering er et grundelement i KFUM-Spejdernes Kompetencebaserede Uddannelse (KBU) og udgør det sidste element i KBU-værktøjet “Cirklen Rundt”, også kaldet Uddannelsescirklen. Her er grundidéen at man skal evaluere sit forløb for at få et overblik over, hvad man har opnået.

Ofte arbejdes der ud fra at én selv, staben eller kursets deltagere skal opnå et bestemt mål, en bestemt læring, nogle bestemte kompetencer, osv. Her er evaluering en måde at opnå en form for kontrol af, at én selv, staben eller deltagerne har opnået de forudbestemte mål. Derudover, er evaluering med til at afdække andre læringer, kompetencer og/eller erfaringer, som ikke i udgangspunktet var tiltænkt.

Reflekterende spørgsmål

Helt grundlæggende handler evaluering om at reflektere kritisk over sin proces og sit udbytte, stille spørgsmål - og svare ærligt på dem.

      • Hvad har vi lært?
      • Hvad fungerede?
      • Hvad fungerede ikke?
      • Hvad kan vi gøre bedre til næste gang?
      • Har vi opnået det vi gerne ville? Hvis ikke, hvorfor ikke?
      • Hvad har vi opnået, som vi ikke regnede med?

Denne kritiske refleksion bevidstgør overfor én selv, staben eller deltageren, hvilke kompetencer man har opnået eller udvidet. Det bevidstgør også, hvilke udviklingspunkter man har og forhåbentlig også en idé om, hvordan man kan arbejde på dét. Dermed har man nået sidste stadie i Cirklen Rundt og starter forfra i Uddannelsescirklen.

Du kan læse mere om Den Kompetencebaserede Uddannelse her i Kursushåndbogen eller på spejdernet.dk

Hvilke typer evaluering findes der?

I kursus-rammen arbejdes der med to typer evaluering - en generel kursusevaluering faciliteret af UddannelsesHR og evaluering internt i staben. Disse to typer kan ofte kombineres.

Kursusevaluering

Et fast element i afslutningen af et kursus inden for KFUM-Spejderne er kursusevaluering. I den forbindelse bliver der udsendt en Google Forms-evalueringsplatform til kursusleder, som er ansvarlig for at denne udfyldes efter kursets afslutning.

Kursusevalueringen er delt op i 3 dele samt en statistisk opsamling:

    • Den første del omhandler processen FØR selve kurset.
    • Den anden del af evalueringen omhandler de erfaringer I fik UNDER selve kurset.
    • Den sidste del af evalueringen omhandler forhold vedrørende aktiviteter EFTER endt kursus.
    • Statistikdelen har til formål at samle erfaringer omkring stabssammensætning, deltagere og økonomi, der kan komme fremtidige stabe til gode.

Denne evaluering kan både fungere som et værktøj til at staben får evalueret kurset, men den fungerer også som et værktøj for Uddannelsesparaplyen til at blive bedre i understøttelsen af fremtidige kurser. Det er derfor meget vigtigt at denne bliver udfyldt og indsendt.

Det er muligt at se et eksempel på denne kursusevaluering her.

Der er flere måder at bruge denne evaluering på, men det anbefales at den bruges aktivt allerede i planlægningen af kurset.

Evaluering af programpunkter

Mens ens kursus er i gang, er det også vigtigt at evaluere og det bør være et fast element undervejs. Det kræver at man allerede i planlægningsfasen inkluderer evaluering som en essentiel del.

Som et værktøj til det kan en planlægningsskabelon til hvert programpunkt bruges, hvor det sidste punkt er en evaluering med foruddefinerede spørgsmål. Når programpunktet er afholdt, er det de programpunkt-ansvarliges ansvar at få evalueret deres programpunkt umiddelbart efter, og inden kursusevalueringen.

En sådan programpunkt-evaluering kan bestå af følgende spørgsmål:

      • Hvordan startede jeres programpunkt?
      • Fulgte i jeres minutplan?
      • Var det udviklende for den kompetence/færdighed i ønskede? Kom i ind på andre?
      • Hvad kunne have gjort jeres pointer bedre i praksis?
      • Deltog deltagerne som ønsket? Ja/Nej, hvorfor?
      • Hvordan var materiale situationen? For meget, for lidt?
      • Kan/skal denne aktivitet/instruktion køres af stablen igen en anden gang? Hvorfor, hvorfor ikke?

Med disse reflekterende spørgsmål sikres det at man som evaluator får vendt alle vigtige punkter.

Fordelene ved at bruge denne form for evaluering er, at man samlet som stab ikke behøver at gennemgå alle programpunkter under kursets slut-evaluering. Dette giver mulighed for at foretage en mere generel kursusevaluering - den kursusevaluering, der er præsenteret herover.

Der ligger da en opgave hos KSL med at få læst alle programpunkt-evalueringer igennem og inkludere de indsigter i gennemgangen af kursusevalueringen.

Personbaseret evaluering

Hvis man har brugt programpunkt-evaluering giver det mulighed for at lave en anden type evaluering som afslutning på kurset. Det kan være en personbaseret evaluering.

Det betyder at man som stabsmedlem ikke skal evaluere på sine aktiviteter, processer eller opgaver, men på sin personlige udvikling - eller rettere andres personlige udvikling.

Processen er:

Hvert stabsmedlem har et A3-papirark med 3 kolonner, med overskrifterne:

    1. Det skal du gøre mere/mindre af
    2. Det skal du ikke ændre på
    3. Det skal du blive bedre til

Arket lægges på et bord og alle stabsmedlemmer skal nu cirkulere rundt og skrive på de andre stabsmedlemmers ark. På denne måde skal andre stabsmedlemmer nu give en personlig evaluering af dig som person, som kan være et værktøj for personlige udvikling. Det foregår som udgangspunkt anonymt, men det er op til det enkelte stabsmedlem, om vedkommende ønsker at skrive sit navn ved kommentaren.

Når alle er færdige med at cirkulere, har alle mulighed for at kigge på sit ark, og der gives mulighed for at stille uddybende spørgsmål. På denne måde bliver de skriftlige kommentarer uddybet og stabsmedlemmet bliver klogere på sig selv.

Når alle har fået svar på deres spørgsmål afsluttes evalueringen.

Deltagerevaluering - under kurset

Der findes ikke en egentlig deltagerevaluering under kurset, men alligevel er der elementer under et kursus, som kan bruges som en evaluering - hvis det gøres med det rette fokus.

Patruljeråd

Den første måde at få en løbende evaluering fra deltagerne på kurset opnås ved patruljeråd. Selvom fokus ligger på at patruljen skal snakke om deres oplevelser, læringer og udfordringer, kan facilitatoren/tutoren/LUP’en bruge patruljens snakke til at få et indtryk af deltagernes syn på de forgangne aktiviteter. Det være sig programpunkter, udfordrings-niveau, stabens ageren overfor deltagerne, kommunikations-udfordringer, osv.

Disse observationer kan bringes med til resten af staben, som dermed har mulighed for at justere på forskellige elementer undervejs.

Kursusbeviset som deltagerevaluering

En anden måde at få en evaluering af kurset fra deltager-perspektiv, er kursusbevisskrivning. Selvom fokus er, at deltageren skal reflektere over egen læring og udvikling på kurset, kan man som vejleder/tutor/LUP opsamle meget information om, hvordan deltageren har oplevet kurset. Det være sig konkrete programpunkter, aktiviteter, patruljesammensætning, værktøjer, stabens ageren og selvfølgelig kurset generelt.

Den indsigt kan bringes videre til kursusevalueringen, hvor denne viden kan være et vigtigt element i at vurdere, om kursets læringsmål er opnået.

Deltagerevaluering - efter kurset

Arbejdsgruppen for uddannelsesHR arbejder hårdt på at udarbejde principper og metoder der gør det muligt at indsamle evaluering fra deltagerne efter de er kommet hjem fra kursus.

Når der er nyt vil denne side blive opdateret

Senest opdateret 30.05.2020

Yderligere inspiration

Som nævnt tidligere, findes der mange måder at udforme og bruge evaluering. Herunder er der listet en række links til inspiration. Du kommer også langt med en Google-søgning.

  • Uddannelsescirkelens element Evaluering indeholder flere gode metoder:
    • Hvad ser andre?
    • Kompetencespillet genbesøgt
    • Milepælsevaluering
    • Fire skarpe - evaluering
    • Målet er nået
  • Bedstemors lov
  • Hold patruljeråd

Har man lyst til at dykke mere teknisk ned i evaluering, er følgende skriv fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) et besøg værd:

Den Gode Evaluering

Har du spørgsmål, kan du selvfølgelig kontakte UdddannelsesHR - Uddannelseshr@kfumspejderne.dk