Roland 1
Indhold på denne side
Foto: Johny Kristensen
På Roland 1 lærer deltagerne de basale færdigheder for spejder-arbejdet og lejr-livet. Herunder madlavning, organisering af lejrplads, pionering, teambuildning og meget mere.
Formål
Formålet med Roland 1 er at lade deltageren indgå i en patrulje, hvor deltageren møder og afprøver spejdermetoden i praksis. Deltageren oplever med sin patrulje de udfordringer og muligheder som patruljearbejdet giver.
Læringsmål
Deltageren har stiftet bekendtskab med fordelene som arbejdet i en fast patruljeramme kan bidrage med.
Deltageren kan anvende en række forskellige spejderfærdigheder.
Deltageren har arbejdet efter de 8 punkter i KFUM-Spejdernes spejdermetode.
Deltageren er bevidst om, hvordan kristendommen kan bruges til at sætte sit liv i perspektiv til andre.
Deltageren er blevet inspireret til nye aktiviteter, som kan bruges i gruppen eller andre dele af spejderarbejdet.
Deltageren har lært at arbejde sammen i patruljen på tværs af forskelligheder.
Deltageren skal have kendskab til relevante værktøjer inden for den kompetencebaserede uddannelse, der kan bruges til at nå de personlige mål, som deltageren har sat sig på kurset.
Spørgsmål til facilitering
Få spejderen til at beskrive hvilke fordele og ulemper der er ved at arbejde i en patrulje?
Hvilke spejderfærdigheder har spejderen lært?
Hvordan kan spejderen bruge det til spejder og til hverdag?
Fortæl om de 8 punkter i KFUM-Spejdernes spejdermetode?
Hvordan arbejdede i med kristendommen på kurset, og hvordan kan du bruge kristendommen her efter kurset?
Hvilke aktiviteter er spejderen blevet inspireret af og kan bruge hjemme i gruppen?
Hvad har det givet at arbejde sammen med andre i en patrulje?
Hvilket mål havde spejderen for kurset og er det blevet nået?
Har det været spændende at arbejde med den kompetencebaserede uddannelse, og hvordan tænker spejderen at det kan bruges hjemme i gruppen?
Ideer til aktiviteter spejder kan stå for
Vis hvordan man pionere.
Lad spejderen fortælle om hvordan man bygger den bedste lejreplads.
Lær om patruljesystemet