Kursusansøgning
Indhold på denne side
Links
I tvivl?
Hvis du er i tvivl om noget i forhold til at ansøge et kursus kan du kontakte arbejdsgruppen UddannelsesDrift via uddannelsesdrift@kfumspejderne.dk
Alle kan søge om at afholde et kursus. Det kræver, at du sætter dig ind i kursets formål, mål- og rammebeskrivelser og sender en god ansøgning. Du kan læse mere om den gode ansøgning HER
Kursuslederen skal altid være medlem af KFUM-spejderne i Danmark. Enten i en gruppe, et distrikt eller direkte under korpset. Se mere om medlemskab her. Husk at alle kurser under KFUM-spejderne i Danmark bygger på vores Uddannelseskodeks.
Hvordan gør jeg?
Beslut dig for, hvilket kursus du vil lave. I øjeblikket kan du søge om at lave et ungdomskursus.
Læs kursets mål- og rammebeskrivelse.
Overvej, hvem du vil have i staben. Se mere om sammensætning af staben HER
Find et spejdercenter eller lign., hvor kurset kan afholdes.
Lav en aftale med dit distrikt, gruppe eller lign. om at være økonomisk forankring for kurset.
Udfyld ANSØGNINGSFORMULAREN. Vær opmærksom på ansøgninger uden et godkendt budget ikke vurderes, samt at budgetter skal vedhæftes i ansøgningen. Nedenfor kan du se krav til budgettet.
Budget for hhv. minimums- og maksimums-deltagerantal.
Underskrift fra økonomisk forankring.
Afvent svar fra UddannelsesDrift.
Vi har samlet relevante informationer om at lave kursus i denne kursushåndbog.
Det er arbejdsgruppen UddannelsDrift, der tager stilling til indkomne ansøgninger. Der er ansøgningsfrist fire gange om året, se dem nederst på denne side. Kort tid efter får du svar på, om du kan udbyde kurset, og så kan du gå i gang med planlægningen. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen, vil UddannelsesDrift typisk tage kontakt til ansøger pr. mail, med opfølgende spørgsmål. Dette er vigtigt i forhold til kvalitetssikringen af kursusudbuddet.
På nuværende tidspunkt er det kun muligt at søge ungdomskurser. Øvrige kurser arrangeres enten i forbindelse med Linien Ud eller i samarbejde med Styregruppen for Uddannelse (SUD).
Det er også muligt at afprøve nye kursuskoncepter. Har du en idé til et nyt type korpsudbudt kursus, så skriv en mail til UddannelsesDrift på uddannelsesdrift@kfumspejderne.dk
Frister op til kurset
Opdatering af kalender
Det er ikke en bestemt dato for, hvornår kurset skal oprettes i kalenderen på Spejdernet. Du skal selv som kursusleder oprette kurset og udfylde dit arrangement med de rigtige oplysninger. Herefter sender du et link til arrangementet til info@kfumspejderne.dk, hvorefter korpskontoret indsætter et link til tilmeldingen i Medlemsservice. Jo hurtigere du opretter arrangementet, jo hurtigere kan dine kommende deltagere finde det og få sig tilmeldt.
Navnet på dit kursus er {Kursus}, {kursusnummer}, {Kursussted}Eks.: Roland 2, 239, MoselundEllerRoland 1, 683, Roskilde
Indsendelse af stabslister
Som frivillig børn- og ungeforening skal vi sikre, at der er indhentet børneattest på alle ledere, instruktører og andre voksne, som arbejder med børn og unge. Bl.a. derfor skal korpskontoret have en stabsliste med kontaktoplysninger. Personer som tidligere har været i stab, behøver ikke at få indhentet børneattest hver gang, men er den indhentede mere end 2 år gammel, indhentes en ny.
Stabslisten skal indeholde følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Mobil nr.
Stablisten skal sendes til Birgitte Bøje på birgitte@kfumspejderne.dk og skal være hende i henne senest 3 måneder før kursusstart.
Bestilling af mærker og kursusbeviser
Mærker og kursusbeviser bestilles ligeledes hos Birgitte. Mærkerne takseres efter taksterne beskrevet under gældende takster og kursusbeviserne er gratis. Mærker og kursusbeviser skal senest bestilles 1 måned før kursusstart.
Frister efter kurset
Afslutning af kursus
Senest 4 uger efter kurset skal du indlevere regnskab, underskrifts-lister fra deltagere samt programmet for kurset. Det kan du læse mere om under KURSUSLEDERROLLEN. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne få §44-tilskud og først efter indlevering kan $44-tilskud udbetales. Oplysningerne sendes til Birgitte enten indscannet på mail eller som post til korpskontoret.