Patruljeråd

Indhold på denne side

Dagens emne

Dagens opgave

Patruljekontrakt

Dokumenter

Foto: Frederik Lodberg Olsen

Et patruljeråd er et tidsrum på 30 min., der afholdes én gang om dagen, hvor alle patruljemedlemmer er samlet. På patruljerådet har hver patrulje muligheden for at få snakket om patruljen som helhed, succeser, nederlag, udfordringer, konflikter, osv. Det er et læringsrum, hvor en tutor/LUP/facilitator er tilstede og faciliterer, at patruljen får snakket om de væsentligste ting. Ofte skal patruljen snakke om nogle forudbestemte emner. Det giver patruljen mulighed for at reflektere over sig selv og gerne fra forskellige perspektiver. På den måde er patruljerådene også et element i at sikre, at deltagerne opnår kursets læringsmål.

Dagens emne

Som en måde at styre snakkene til patruljerådet, kan man anvende “Dagens emne”. Dette er et dokument, som tilpasses kursusdagenes indhold/fokusområder, og med kursets samlede læringsudbytte for øje.

Dagens emne-dokumentet bygges op med 4 faste elementer:

- 1. Dagens største succes
  2. Dagens største udfordring
  3. Dagens emne
  4. Dagens opgave

Dertil kan der laves ‘Hjælpespørgsmål’, som skal være tilpasset indholdet/fokus i de fire elementer. Det hjælper både patruljen og dig som facilitator til at afdække alle aspekter af hvert element.

De to første elementer går igen i alle patruljeråd, hvorimod de sidste to er dér, hvor patruljerådene adskiller sig fra hinanden.

“Dagens emne”

Emnet for det specifikke patruljeråd er udarbejdet så det enten passer til de aktiviteter/programpunkter der har været i det forgangne døgn, for at skabe en bagudrettet refleksion i patruljen. Det kan også være udarbejdet med fokus på aktiviteterne/programpunkterne i det kommende døgn. Med dét fokus, fungerer det som en forberedende refleksion over, hvordan patruljen forestiller sig at agere i en bestemt situation.

Det er især gavnligt, at der op til en større/vildere/mere betydningsfuld aktivitet, bruges det fremadrettede fokus i ‘dagens emne’. Det kan fx. være en større førstehjælpsaktivitet, hvor målet er at deltagerne skal ud af deres comfort-zone. Her kunne et spørgsmål fx være; hvordan forestiller patruljen sig at håndtere en situation hvor alle er meget pressede?

Dagens opgave

Dagens opgave er et punkt, hvor patruljen skal løse en opgave. Det er ofte et et diskussions-punkt, hvor patruljen skal diskutere et emne/udfordring og nå frem til en løsning på emnet/udfordringen.

Dette punkt kan ligesom “dagens emne” fokusere både bagudrettet og fremad. Men det kan også have mere generel karakter.

Et eksempel kunne være, at patruljen på baggrund af en diskussion skal opliste de tre vigtigste elementer i at være en god PL i deres patrulje. Eller at patruljen skal genbesøge deres patruljekontrakt og vurdere, om de overholder den.

Du kan se et eksempel på et “Dagens emne” i dokumentet til højre under menuen.

Patruljekontrakt

Er et bindende dokument, hvor patruljen skal nedskrive patruljens grundregler, for hvordan de vil samarbejde, løse opgaver og konflikter. Denne kontrakt kan bruges af patruljen til at holde hinanden op på, hvad de har aftalt.

Som tutor/LUP/facilitator kan du bruge kontrakten som værktøj på to måder:

1. Midtvejsevaluering, hvor du midt på ugen beder patruljen vurdere om de overholder deres patruljekontrakt. Hvis ikke, brug kontrakten til at facilitere en snak om hvorfor, og hvordan de fremover vil arbejde på at overholde den.
2. Konfliktløsning, hvor du som udenforstående faciliterer en snak i patruljen med fokus på de aftaler og forpligtigelser de skrev under på ved kursets start. Det er vigtigt at være upartisk og stille kritiske spørgsmål, der åbner op for dialog mellem patruljemedlemmerne.

Kontrakten kan opbygges således:

- - Patruljenavn
  - Sådan sikrer vi, at alle får et lige udbytte af kurset
  - Sådan arbejder vi mod et godt sammenhold i patruljen
  - Sådan arbejder vi med udfordringer i patruljen
  - Underskrifter

Denne kontrakt indgår ofte som et fast element af det første patruljeråd, hvor det er tutorens/LUP’ens/facilitatorens opgave at facilitere at patruljen får snakket kontraktens elementer igennem, så alle er enige.

Du kan se et eksempel på en “Patruljekontrakt” i dokumentet til højre under menuen.

Værktøjer

Du kan med fordel bruge de værktøjer, som Den Kompetencebaserede Uddannelse indeholder. Du kan bruge de forskellige øvelser/materialer i KBU’s Kompetencekuffert. Se også mere på siden “Den Kompetencebaserede Uddannelse”. Herunder er en kort introduktion til værktøjerne og hvordan de kan bruges - de fleste kan dog bruges på flere måder.

Patrulje-kit

Indeholder øvelserne:

MEXICANERAFSTEMNING

Denne afstemningsform er meget direkte og meget hemmelig. Stil et spørgsmål, som man kan besvare på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Alle lægger hovedet på bordet i armene, så man ikke kan se noget, og rækker det antal fingre op, som man vil svare. Facilitatoren er den eneste, som kan se, hvad hver især svarer.

2. PICASSO-METODEN

Nogle gange kan det være fornuftigt at kunne sætte billeder på, hvad man tænker. Det kan man gøre med Picasso-metoden. Vælg et billede fra bunken af blandede billeder og fortæl, hvorfor netop det billede, passer ind i den debat, I har.

3. RØD, GUL, GRØN

Alle deltagerne får udleveret et rødt, et gult og et grønt kort. Alle vender ryggen til hinanden, vælger det kort, der symboliserer deres holdning. Herefter vender deltagerne ansigtet mod hinanden og viser resten af patruljen, hvilket kort de har valgt. Turen går nu patruljen rundt, hvor hver især fortæller, hvorfor kortet har den farve, som det har.

4. BAROMETER

Deltagerne skal stille sig om på et afgræns område på jorden, hvor aksen er. I den ene ende er der et udsagn og i den anden ende et andet. Deltagerne skal nu stille sig der, hvor de passer i forhold til aksens udsagn og efterfølgende tale om, hvorfor de står, hvor de står.

5. DR. PHIL SESSION

Gør som Dr. Phil – vær nysgerrig på de patruljens udsagn, holdninger og meninger. Få dem til at fortælle hinanden, hvad de tænker, og hvorfor de gør det. Bare spring ud i det, og vær oprigtig nysgerrig – så virker det bedst.

Stil så vidt det er muligt altid åbne spørgsmål, der begynder med et hv-ord. Hvis du stiller et lukket spørgsmål, så følg op med et åbent spørgsmål.

Find også værktøjet til højre under menuen.

Kompetencefolder

Kompetencefolderen udfyldes af deltageren enten før eller under kurset, for at give sin vurdering af egne kompetencer. Det kan bruges som et værktøj til at måle deltagerens udvikling fra kursusstart til kurusslut, ved at lade deltageren udfylde den i starten og slutningen af kurset. Den første kompetencefolder indeholder kun spørgsmålene og rating-boksene. Den sidste kompetencefolder indeholder en forklaring af farvekoder, uddybning af spørgsmål, rating-bokse og en række spørgsmål, deltageren skriftligt skal besvare.

Undervejs kan du bruge den udfyldte kompetencefolder til at stille deltageren åbne spørgsmål til, hvorfor vedkommende har svaret som han/hun har. Spørg ind til, hvorfor krydserne sidder, hvor de gør. Det er ofte en god måde at starte samtalen på, da det åbner op for uddybende spørgsmål.

Ved kursusafslutning kan du igen tage en snak om, hvorfor krydserne sidder hvor de gør. Før samtalen kan du med fordel sammenligne de to kompetencefoldere, så deltageren fysik kan se sin udvikling. Her vil det være tydeligt at et kryds kan have rykket sig.

Hvis det har rykket sig fremad kunne det betyde at deltageren føler at vedkommende er blevet bedre inden for det specifikke område. Hvis det er rykket tilbage, kan det betyde at deltageren er blevet mere bevidst om, vedkommende ikke er så god som først antaget. Deltageren kan også være blevet bevidst om, at der på det specifikke område, er behov for mere udvikling.

Eksempler: (Findes længere oppe på denne side)

Første kompetencefolder [LINK 4]

Anden kompetencefolder [LINK 5]

Kompetencespillet

Som en del af KBU kan du bruge Kompetencespillet. Det er et kortsæt, hvor der på kortene er skrevet én kompetence pr. kort. Kompetencernes fokus varierer efter kompetence-type.

Du kan bruge kompetencespillet til at starte en samtale. Få deltageren til at udvælge fx. 5 kort, og derefter 3 kort. Når deltageren har valgt disse, kan du spørge ind til, hvorfor han/hun valgte netop disse kort. Det udløser ofte en selv-reflekterende snak.

Hvis du kender deltageren godt og ved hvad vedkommende gerne vil arbejde på, kan du før samtalen vælge en stak kort, med netop dét fokus. Dermed bliver deltagerens valg af kompetencekort ikke helt tilfældigt, og du skal facilitere snakken i dén retning.

6 basale behov

Også fra KBU kan du bruge ”de 6 basale behov” til at starte en samtale. På hver af disse kort er skrevet et basalt behov, samt en mindre forklaring.

Fremgangsmåden kan være den samme som beskrevet under ’Kompetencespillet’. Dog bruges det ofte, når en deltager har svært ved at sætte ord på, hvordan han/hun har det, har brug for eller har problemer med at håndtere. Her er ’de 6 basale behov’ gode til at konkretisere en udfordring.

Billedkort

Et meget alsidigt værktøj i KBU er ’Billedkort’. Dette er en stak store billeder af alt muligt lige fra fly, blomster, spejdere, til edderkopper og kors.

Fremgangsmåden er meget lig kompetencespillet og de 6 basale behov, hvor deltageren vælger et antal kort, og du som vejleder efterfølgende spørger ind til kortene og valget af disse. Hvad ligger der af betydning i de billeder, deltageren har valgt? En oplevelse, følelse, tanke eller noget helt fjerde.

Værktøjet er især godt til de mere stille deltagere, som enten ikke kan eller vil lukke op. Ved at bruge billedkortene, er det muligt at få deltageren til at udtrykke sine tanker og ”selvfølgeligheder”. På den måde kan du som vejleder også få et indblik i, hvordan deltageren tænker eller føler.

Report abuse