Hjemsendelse af deltagere

Staben bør desuden have en dialog om hvilke forhold man ikke vil acceptere, men som ikke nødvendigvis medfører hjemsendelse. Eksempler på disse forhold kan være lejrkærester, seksuel omgang mellem deltagere og lignende.

Staben bør inden kurset snakke om hvordan man håndterer disse situationer, så der ikke opstår misforståelser når man står i situationen.

For deltagerens egen skyld

Selv hvis en deltager ikke har overtrådt nogle af kursets regler kan der stadig opstå en situation hvor det kan blive nødvendigt at sende en deltager hjem. Eksempler på dette kan være; hjemve, at deltageren ikke har lyst til at være på kurset, fysiske skavanker eller at deltageren på anden måde har nogle særlige behov der gør at stabens kompetencer ikke er tilstrækkelige.

Hvis en af deltagerne ikke kan, eller ikke vil deltage på kurset længere er det vigtigt at en fra staben (gerne en tutor eller vejleder) indgår i en dialog med deltageren (og forældre) så der opstår en fælles aftale om hvorvidt deltageren kan blive på kurset. Nedenfor er listet en række spørgsmål der med fordel kan indgå i en dialog mellem deltager, stab (og forældre):

• • • Hvad er bedst for deltageren/hvad er deltagerens særlige behov?

    • Hvad kan staben gøre for at deltageren får det bedre på kurset? 

    • Påvirker deltagerens særlige behov andre deltagere negativt? 

    • Kan deltageren gennemføre resten af programmet hvis der tages særlige hensyn?

Det er vigtigt efterfølgende at oplyse resten af staben i dialogen der har været med deltageren, tutor/vejleder (og forældre), så staben i fællesskab kan forstå situation.

Det er vigtigt at huske det er kursuslederen i samarbejde med resten af staben der har ansvaret for deltageren under kurset.  Staben skal stræbe efter, at anerkende deltagernes særlige behov under kurset, velvidende om, at hver deltager har sin egen læringskurve. Staben må ikke give op på deltagerne på forhånd. 

"The sport in Scouting is to find the good in every

child and develop it. " - Lord Baden-Powell