Staben

En kursusstab består typisk af 10-15 mennesker afhængig af, hvor mange deltagere I forventer og, hvilket kursus I afholder.

Det anbefales at staben har forskellige kompetencer og er fordelt ligeligt på køn så alle deltagere har større mulighed for at kunne relatere til én i staben.

Staben bør desuden bestå af en blanding af erfarne folk og helt nye personer, for at sikre løbende udvikling, bæredygtighed og nytænkning af kurserne. Der kræves således ikke nogen uddannelse for at være stab i en af KFUM-spejdernes kurser, netop fordi de afvikles ud fra princippet om "Learning by doing".

Sammensætning af stab

Når staben sammensættes, er det vigtigt at overveje, hvilket kursus der er tale om og hvilke essentielle kompetencer der dermed er brug for. Det kan f.eks. være en god ide at have en eller flere personer med i staben der har gennemført KFUM-spejdernes kurser, eller lign. Men det kan også være at en skal have kendskab til førstehjælp.

Det er desuden værd at overveje, om der skal afholdes nogle aktiviteter på kurset, der kræver særlig uddannelse, f.eks. klatreaktiviteter, vandaktiviteter osv.

Her er nogle praktiske spørgsmål at stille, i sammensætningen af stab:

• Hvilke persontyper indgår i din stab, og hvilke områder brillerer de hver især ved?

• Hvor mange erfarne/uerfarne stabsmedlemmer har du?

• Hvem i staben kender hinanden fra andre sammenhænge, og hvilke nye relationer skal DU facilitere?

• Hvor i landet kommer din stab fra, og hvor holder du dit kursus henne?

• Hvem/Hvor mange har en bil?

Herunder kan du læse om de typiske roller i staben.

Kursusleder

Kursuslederens første opgave er at skrive en ansøgning om at lave kursus.

Under ansøgningen tager kursuslederen stilling til, hvor kurset skal afholdes, hvor stort det skal være, hvordan budgettet skal sammensættes og lignende praktiske spørgsmål (læs mere i afsnittet “Det første kursus”).

Under kurset er kursuslederens vigtigste opgave at sikre staben trives og føler sig trygge i de situationer der opstår på kurset. Typisk er det kursuslederen, der afholder stabsmøder under kurset, hvor staben snakker om deltagerne, instruktioner, aktiviteter og lignende.

Kursuslederen står altid med det overordnede ansvar på kurset, hvorfor kursuslederen typisk har kontakten til forældre og har al kontakt med deltagere og forældre inden kurset. Det er desuden kursuslederen der håndterer krisesituationer under kurset (læs mere i afsnittet “kriseberedskab”.

Efter kursets afslutning er det kursuslederens ansvar at afholde evaluering, udarbejde og aflevere regnskab og dermed sikre at budgettet er overholdt.

Deltagerstøtte

Det er vigtigt, at patruljen og deltagerne har en leder der følger dem tæt gennem hele kurset. Afhængig af hvilket kursus I laver kan denne rolle have forskellige udtryk:

Tutor

En tutor er en person fra staben, der har en støttende funktion for en hel patrulje. Det er tutorens opgave at støtte både det enkelte patruljemedlem, men især patruljen som helhed. Tutoren står primært for patruljeråd, hvor vedkommende hjælper patruljen gennem succesoplevelser, konflikter og sørger for at alle patruljemedlemmer bliver hørt af alle. Tutoren faciliterer at patruljen får snakket om de væsentligste emner og kommer igennem ”Dagens” emne. En tutor kan også fungere som personlig vejleder.

Udover at bruge talens kraft til at facilitere, kan tutoren bruge en række værktøjer. Det kan ofte være en hjælp til at starte en svær samtale, ramme en konflikts kerne eller give patruljens samtaler nye perspektiver. Det kan fx. være et patruljekit eller andre værktøjer i Den Kompetencebaserede Udddannelse (KBU). 

LUP 

En LUP er en person i staben, som både fungerer som tutor og vejleder. Det er LUP’ens opgave at hjælpe patruljen eller et patruljemedlem med at sætte fokus, på de læringsmål som gennemgås på kurset, og hvordan de inddrages i patruljen. Denne funktion findes ofte kun på ULK (Læs mere i afsnittet “Hvilke kurser findes der”), hvor LUP’ens rolle er inspireret af et forstørrelsesglas eller lup, hvis funktion netop er at stille skarpt på en bestemt ting. LUP’en skal således både facilitere at patruljen får snakket om de væsentligste emner igennem, men også at hvert patruljemedlem bliver støttet, vejledt og udfordret. 

LUP'en kan også drage fordel i Den Kompetencebaserede Uddannelse (KBU) til at starte samtaler i patruljen, nuancere problemstillinger og drage inspiration til patruljetiden. Da LUP’en også fungerer som vejleder kan vedkommende også blive klogere på dén rolle ved at læse afsnittet længere nede på siden og finde værktøjer til at tage vejledersamtaler. Disse er præsenteret længere nede.

Vejleder

Som personlig vejleder, skal du afholde en vejledersamtale med de deltagere du har, mindst én gang i døgnet. Din rolle er at støtte hver deltager gennem kurset til at opnå deres personlige mål (gennem del-mål). Deltagerne vil oftest være fra forskellige patruljer, så du ikke har to fra samme patrulje. Dette forhold mellem vejleder og deltager er mere intimt end, hvis du har en tutor/LUP-rolle.

Det er den personlige vejleders opgave at møde den enkelte deltager på hans/hendes eget niveau. Du skal vejlede og støtte deltageren til at udvikle sig ved at få deltageren til selv at reflektere over fx. egen læring eller udfordringer og selv finde løsninger. 

Den tætte relation mellem vejleder og deltager gør at deltageren har én fast vejleder under kurset - i alle timer fra start til slut. Det er derfor vigtigt hurtigt at få skabt den gode relation, og her skal du som vejleder vise deltageren så meget af dig selv, som du selv finder trygt. På den måde vil deltageren også selv åbne sig mere op, og muligheden for vedkommendes udvikling vil være langt større. Inddrag derfor personlige erfaringer - sårbarhed, angst, panik, hvad der gør dig glad, etc. Det er selvfølgelig op til den enkelte vejleder at bestemme, hvor meget vedkommende har lyst til at dele. 

Facilitator

En facilitator er et stabsmedlem, som ikke nødvendigvis har en relation til en bestemt patrulje eller deltager. Facilitatoren er en flydende funktion som ethvert stabsmedlem kan træde ind i når en situation eller et patruljeråd skal faciliteres. Facilitatoren kan ses som en "upartisk" tutor, der har fokus på proces og ikke resultat. Det er derfor facilitatorens opgave at facilitere en patruljes snakke, og at alle bliver hørt. Denne rolle vil ofte findes på Diamant eller Diamant Extrem. 

Som facilitator vil man ofte have en vejleder-rolle for en deltager i en bestemt patrulje, og her er det vigtigt at man som facilitator tilsidesætter den viden man har om sin deltager, så ens facilitering ikke bliver farvet. 

Fordelen ved facilitator-rollen er at den er fleksibel. Men det er også en udfordring. For at facilitatoren kan fungere optimalt, må vedkommende opsøge informationer, fx om en bestemt patrulje, fra den facilitator, der gennemførte patruljeråd hos samme patrulje dagen før. Det kan være en stor fordel, hvis facilitatoren ved at der i en bestemt patrulje er nogle udfordringer, som skal løses. På den måde har facilitatoren mulighed for at forberede sig, så det bedste resultat opnås. 

I den sammenhæng er det meget vigtigt at alle i staben deler sine erfaringer om patruljer og deltagere, så alle kan træde i facilitatorrollen og vide, hvilke udfordringer der findes.

Facilitatoren kan drage fordel af at bruge den Kompetencebaserede Uddannelse og rollen som den personlige vejleder. 

Instruktør

På nogle kurser kan man med fordel have en eller flere instruktører i staben. En instruktør har stadig deltageransvar/-kontakt, men fungerer primært som underviser og er ikke tilknyttet som tutor eller vejleder. 

Ofte fungerer vejleder/tutor/LUP også som instruktører, når de instruerer aktiviteter eller øvelser. 

Ved at have en eller flere instruktører med på kurset kan der frigives tid til at tutor/vejleder/LUP kan fokusere mere på deltageren/patruljen og dennes udvikling på kurset.

Sørg for at forventningsafstemme, internt i staben, hvad instruktørens rolle helt præcist, skal være på jeres kursus.  

Køkken

Køkkenet består som regel af to personer. Det er køkkenets ansvar at stab og deltagere får nok at spise på hele kurset. Det kan også være køkkenet, der står for at lave mad på de planlægningsweekender I selv afholder. Køkkenet står desuden for at købe ind til kurset.

Det er altså praktisk at have personer i køkkenet der kan arbejde struktureret, planlægge en kreativ menu med forbehold for økonomi, og selvfølgelig betjene en grydeske. 

Det er en fordel at mindst en af de ansvarlige i køkkenet har et kørekort og adgang til en bil. De køkkenansvarlige kan i mindre omfang også stå for aktiviteter.

Det kan være en god idé at forventningsafstemme internt i staben, hvor meget det forventes at køkkenet deltager i andre ting på kurset og hvor meget køkkenet forventer hjælp fra staben til fx opvask eller lignende. 

Køkkenet kan drage fordel af denne kursushåndbog ved at kigge under "Mad- og materialebestilling".

Materialeansvarlig

Afhængig af, hvilket kursus I afholder kan der være én eller to personer der er ansvarlige for at skaffe materialer til kurset.

Det er vigtigt, at den materialeansvarlige danner sig et overblik over, hvilke materialer der allerede er tilgængelige på det sted kurset skal afholdes. Så man undgår at købe for meget nyt grej, der udelukkende bruges til jeres kursus. Det er desuden vigtigt, at den materialeansvarlige kan tænke kreativt og vil hjælpe de aktivitetsansvarlige med at finde alternative materialer, hvis ønskerne rækker ud over økonomien/tiden/logistik.

Det er en fordel at mindst en af de materialeansvarlige har et kørekort og adgang til en bil.

De materialeansvarlige kan i mindre omfang også stå for aktiviteter. Sørg for at forventningsafstemme internt i staben, hvor meget i forventer materialefolkene deltagerne i andre aktiviteter og hvor meget hjælp, det forventes at materialefolket skal have med oprydning og pakning. 

Se flere praktiske tip til materialemanden under "Mad- og materialebestilling"

Blæksprutte

Blæksprutten er betegnelsen for en eller flere uerfarne stabsmedlemmer, der ikke har en vejleder/instruktør eller køkken/materiale rolle, men er med som hjælpere for at lære. 

En blæksprutte har mulighed for at opleve hvordan det er at lave kursus, udvikle sine kompetencer, uden at have planlægningsmæssigt- eller deltager-ansvar. I stedet har vedkommende mange ad-hoc opgaver under kurset. 

Klassiske eksempler på opgaver for en blæksprutte er: hjælpe i køkkenet, hjælpe den materiale-ansvarlige, være hjælper/postmandskab/hjælpeinstruktør på aktiviteter, følge en tutor og generelt hjælpe til med praktiske ting på kurset.

Det anbefales, at man som minimum, tidligere selv har gennemført det kursus, hvorpå man nu er med i staben. Det anbefales stadigt at alle stabsmedlemmer er ældre end deltagerne. 

Som kursusleder bør man særligt overveje, hvorfor man inddrager en person i staben, som ikke har særligt ansvar. Blæksprutten er en god måde at få introduktion til kursets facetter, det er praktisk at have et "disponibelt" stabsmedlem. Men overvej hvorfor vedkommende ikke får rollen som "instruktør" da "Learning by doing" er en af søjlerne i spejdermetoden.