Deltagere under pres

Vi presser ikke vores grænser ved at løbe hovedkulds mod dem. Nej når vi nærmer os grænsen, så sætter vi farten ned. Og stille og roligt, skridt for skridt, går vi mod grænsen. Og når det er allersværest, så oplever vi, at vi som patrulje, hjælper og støtter hinanden og acceptere vores forskelligheder og forskellige grænser, og at vi sammen kan rykke dem, skridt for skridt.

Anbefalinger:

Disse anbefalinger, som kan bruges som guidelines ved planlægning af events og kurser under KFUM-Spejderne i Danmark, som eks. Diamant og Diamant Extrem.

  1. Et aktivitet bør ikke målrette at presse på alle elementerne i udfordringstrekanten: søvn, energiindtag eller fysiske aktiviteter.
  2. Søvn: minimum 6 timer i døgnet hvor de 4 er sammenhængende.
  3. Vil man presse deltagerne på energiindtag, bør staben også give dem forståelsen for deres energibehov og ikke udelukkende presse på sult.
  4. Pres aldrig deltagerne på væskemangel.
  5. Anerkend at fysiske grænser kan være meget forskellige fra person til person og tilrettelæg aktiviteter efter det.



"Diamanter skabes under pres" - sådan er der mange der siger. Det er for sin vis rigtigt, men det forudsætter at presset af gennemtænkt. Hvis det bare var pres, var det let at lave diamant, for så er det bare en tung taske på og vandre uden søvn og mad.

Foto: Johny Kristensen

MEN: Diamant er meget mere end bare at presse folk. Og for mig har det i mange år været en dyd at presse og udfordre mine og andres grænser, for at opnå den størst mulige personlige udvikling. Og jeg mener, at det at lave Diamant handler om, at få dygtige spejdere til at se hvor dygtige de er. Vi skal opstille nogle rammer, hvor vi spiller spejderne gode. Det vil sige, at vi skal presse dem, men på sådan en måde, at de kommer ud på den anden side stærkere end da vi mødte dem.

Jeg har et motto jeg altid har forsøgt at give videre til mine kursister: "du kan dobbelt så meget som du selv tror du kan, og 3 gange så meget som din mor tror du kan."

Lasse Gissel

Mangeårig grænsetester

Fysisk pres

Lidt konkretiseret kan man sige, at der findes tre parametre at presse deltagerne fysisk på:

  • Søvn
  • Energiindtag (mad)
  • Fysisk aktivitetsniveau

Et godt kursus der vil give spejderen mulighed for høj personlig udvikling, bør i løbet af kurset presse deltageren på alle tre niveauer, men ikke på samme tid. Vi kan kalde det “udfordringstrekanten”. Målet med diamant er ikke at knække deltagerne og nedbryde dem. Nej! Det er at vise dem, at de er dygtige og lade dem opleve en stor personlig udvikling. Derfor bør en aktivitet ikke tilstræbe at presse på alle tre faktorer samtidig. Tværtimod, vil du virkelig gerne lære, hvad det betyder at være presset på den ene eller to parametre, bør de(n) andre parametre ikke være udfordret.

Søvn

Mange af os har prøvet at lave "en døgner". Men man kan ikke lave en døgner 7 døgn i streg.

En klar anbefaling til et diamantkursus er, at man bør tilstræbe at få 6 timers søvn/hvile hvert døgn, og minimum 4 af dem sammenhængende.

Dette muliggør, at dygtige kursister kan forblive dygtige. 4 timers sammenhængende hvile øger muligheden for at komme både til REM-søvnen og den dybe søvn.

I REM-søvnen sover vi let og genoplever dagens indtryk.

I den dybe søvn gendanner og fornyer kroppens celler sig, og særligt hjerneceller. Denne fornyelse er vigtig at have.

Man kan sagtens forestille sig på Diamant, at have en dag med 3 søvnmoduler af 2 timer og en anden dag have 6 eller endda 8 timer i ét søvnmodul. Så de 6 timer i døgnet og 4 timers sammenhængende er en anbefaling, ikke et krav.

Et eksempel fra Forsvaret er at her stiller som krav, at deres chauffører får 6 timers sammenhængende hvile, for at kunne fungere som chauffører for andre soldater.

Lidt mere nørdet: mens vi er vågne ophober vi stoffet adenosin i hjernen. Adenosin er med til at fortælle vores krop, at vi skal sove, så selvom man ville prøve, er der ingen der kan holde sig vågen i 7 døgn i træk. Mens vi sover nedbrydes adenosinen, så vi igen kan holde os vågne (populistisk kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/sovn-nedbryder-giftstof-i-hjernen).

Kunne kroppen så ikke lade være med at udskille adenosin? Nej; fordi adenosinen udskilles for at få os til at sove fordi vi under søvnen genopbygger kroppens væv. Så hvis vi ikke sover, vil det have negative fysiske konsekvenser. Et forsøg med gnavere har vist, at hvis man vækker gnaverne i REM-søvnen hver nat, så de ikke kommer i den dybe søvn, dør de efter 1 uge eller måneds tid, fordi deres kropslige funktioner står af, bl.a. evnen til at termoregulere (stor individuel variation) (populistisk kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-gor-sovnen-ved-kroppen) (og lidt mere til de nysgerrige:https://www.dr.dk/viden/webfeature/hormonerneurotransmittereogsoevn)

Energi-indtag

Man kan være presset på energi-indtag, men ikke i en hel uge. Og det er helt fint. Nogle gange, ønsker en stab at give deltagerne præcis den mængde energi de indtager i løbet af et døgn, men sådan en beregning er meget svær at udføre og fuld med usikkerheder. Så en anbefaling må være, at sørge for der enten er rigeligt energi-overskud eller energi-underskud.

Hvis I ønsker en aktivitet, hvor deltagerne skal indtage deres præcise energiforbrug på et døgn, bør deltagerne være med i beregningen heraf eller forklares de store usikkerheder det medfører.

Soldater har i deres feltrationer mere energi end en voksen mand kan nå at forbrænde, så han ved, at hvis han spiser hele portionen, har han fået nok energi. Hvis man ikke får nok mad, skal der gerne være en pædagogisk mening med det.

Overvej: lærer man det samme ved at være sulten i 10 timer som at være sulten i 30 timer?

Væske

Man kan næsten ikke sige energi uden at snakke om væske. En klar anbefaling må være, aldrig bevidst at udfordre deltagerne på at mangle væske i sådan en grad at de dehydrere. De kan godt være nogle timer uden vand eller bruge lifestraw et døgn eller flere. Men dehydrering er farligt og bør undgås.

Når det er sagt, så kan kroppen ikke optage mere end 1 L væske i timen (eller 250 mL pr. kvarter). Mere væske end dette vil svedes ud. Så det giver ikke mening at drikke 1½ L vand fordi man er dehydreret. Så skal man i stedet drikke det over en længere periode.

Det er ikke korrekt at sige, at man skal have 2 L væske om dagen. Væskebehovet svinger fra person til person og afhænger af kostvaner, fysisk aktivitet, varmen og luftfugtigheden. Der findes ingen videnskabelig opbakning for, hvor meget væske man skal indtage i døgnet, så det handler om at mærke efter (populistisk kilde:https://videnskab.dk/krop-sundhed/otte-glas-vand-om-dagen-er-vrovl).

Virksomheder der tjener penge på kosttilskud er ved at overbevise danskerne om, at vi skal drikke "elektrolytter" for at bevare vores saltbalance. Dette er der heller intet videnskabeligt belæg for. Et ungt menneske med en velfungerende nyre der ikke drikker uanede store mængder væske, bør ikke have et problem med at holde saltbalancen i kroppen, så længe man spiser fornuftigt. Så du behøver ikke drikke saltvand en varm sommerdag. På den anden siden, kan lidt salt eller sukker i din væske øge optaget af det første glas du drikker, hvis du ikke har fået væske i en længere periode. Skal du absolut købe dig til elektrolytter, ja så bør en agurk fint indeholde alt det du behøver af kosttilskud.

Fysisk aktivitet

Hvordan laver man aktiviteter der rummer alle? Vi er meget forskellige på vores fysiske niveau. Hvis du starter dit kursus med at sige; lad os alle vandre 100 km, vil nogle blive presset, og mange vil falde fra. Det vil være ekskluderende at lave kursus ud fra en præmis om, at alle bliver tilpas presset ved at vandre 100 km. Så der bør være mulighed for, til tider at differentiere i programmet eller i transportformer eller lign, for at acceptere og anerkende, at vi er forskellige. Særligt i hvad vi kan præstere fysisk.

Psykisk pres

Det psykiske pres er ikke en del af "udfordringstrekanten". Men ligesom det er let at forstå, at vi er meget forskellige ift. det fysiske pres, er vi også meget forskellige ift. hvad der presser os psykisk. Nogle kan lide at røre ved slanger og andre frygter det. Det kan være svært at tilrettelægge aktiviteter der skal presse psykisk, men hvis dette gøres, er det vigtigt at have fokus på, at vi udfordre os i fællesskab. Man kan godt lave grænseoverskridende ting, så frem man oplever en stab der anerkender, at nogles grænser nås før andres. En modig stab går med som et godt eksempel, og viser, at aktiviteten også presser dem (hvis nogle i staben er presset over den valgte aktivitet, det kunne eks. være at røre en slange).