Kursets program

Når du og din stab skal planlægge kursets program, er det vigtigt, at alle har læst og forstået kursets Mål- og rammebeskrivelse. Også gerne de tanker, visioner og læringsmål, der er tænkt i kursus-ansøgningen. Programmet for dit kursus skal nemlig tilrettelægges sådan, at alle læringsmål i Mål- og rammebeskrivelsen bliver nået.

Mål- og rammebeskrivelse

For hvert kursus er der udarbejdet en Mål- og rammebeskrivelse. Den definerer, hvad hvert kursus overordnet skal indeholde. I den beskrivelse er der også listet en række læringsmål, som deltagerne skal have nået, når kurset er færdigt. Disse læringsmål er forskellige fra kursus til kursus, og passer derfor til det udbytte, et givent kursus skal have. Det er vigtigt, at disse læringsmål bliver tænkt ind, både programlægning og planlægning af aktiviteter. En vigtig del af arbejdet med mål- og rammebeskrivelsen er, at tænke over, hvilken målgruppe kurset laves for.

Du kan finde mål- og rammebeskrivelsen for dit kursus her [LINK]

Planlægnings-proces

Det er op til KSL at lægge en retning i planlægningen af program. De typiske elementer er idégenerering, tema-rammer, faste programpunkter, evt. spændingskurve.

Faste programpunkter

En fordel når I planlægger jeres program er, at I starter med at tilføje alle de faste ting som deltagerne skal igennem. Dette gælder fx. mad, søvn, flaghejsning, osv. Dette kan være med til at gøre det overskueligt, hvor meget plads der er i jeres program til at holde aktiviteter/instruktioner.

Vær dog åbne for at ændre i de faste programpunkter, så de er mere fleksible, hvis den fedeste aktivitet/instruktion bare passer bedst i programmet lige præcis dér.

Idégenerering

For at sammensætte et unikt program, skal der oftest tænkes nyt. For at åbne op for de virkelig gode idéer, er det nødvendigt at have en proces, hvor alles hjerner åbnes op til at tænke kreativt og anderledes. Der er mange måder at gøre det på:

  • Klassisk (fri) brainstorm
  • Omvendt brainstorm
  • Brainwriting
  • Idé-ku
  • How-might-we-spørgsmål
  • Crazy- og brainwalking
  • Og mange andre….. Spørg Google ;)

Valget af metode, og måde at facilitere det på, er op til KSL. Det vigtigste er, at få så mange idéer frem, og på en måde, så alle kan byde ind med netop deres idé. I idégeneringsfasen er det vigtigt, at have et kreativt og trygt rum at være i, og en ja-hat på, så man ikke skyder idéerne ned. Det er ofte her, at “plejer” kan være en hæmsko for nytænkning, så vær opmærksom på ikke at tænke for meget i “plejer”. Stil i stedet interesserede spørgsmål, dyk ned i idéerne, udforsk dem - og først til sidst udfordr dem.

Det kan være en god idé, at have nogle grundregler før idégenereringen går i gang. Det kan fx. være:

  • Døm ikke egne eller andres idéer
  • Opfordr til vilde idéer
  • Byg videre på andres idéer
  • Bevar fokus på emnet
  • En samtale ad gangen
  • Vær visuel (og dokumenter)
  • Gå efter kvantitet.

Hvis I vælger at idégenerere, kan i efter endt idégenerering finde ud, af hvilke aktiviteter, der kan være med til at opfylde læringsmålene for jeres kursus. Det er vigtigt at hele staben er bevidste om, hvilke læringsmål deres aktivitet/instruktion kommer til at opfylde.

Detail-planlægning

Ud fra det program, som nu er lagt, begynder detail-planlægningen af programpunkterne/aktiviteterne/instruktionerne. Her er det vigtigt, at de programpunkt-ansvarlige har mål- og rammebeskrivelsen in mente, så det har et formål. Programpunktet skal naturligvis indeholde dét, som er blevet brainstormet i idé-genereringen. Det vil ofte være en god idé også at lave en idégenerering inden for den enkelte aktivitet.

Der vil dog naturligt være nogle programpunkter, som ikke behøver at indeholde et klart defineret formål, som læner sig op ad mål- og rammebeskrivelsen. Det kan fx. være søvn, lege, madlavning, eller andre programpunkter, hvor der ikke er fokus på læring.

Evaluering

Efter et program eller programpunkt er planlagt færdigt, er det vigtigt kritisk at vurdere, om det overholder det formål, der er tænkt, samt læringsmålene i mål- og rammebeskrivelsen. Hvis ikke, skal det justeres til.

Formål med aktiviteterne

Et grundlæggende element inden for KFUM-Spejdernes måde at arbejde på, er at der skal være et formål med det, vi gør. Det er derfor vigtigt at alle aktiviteter/instruktioner har et formål.

I planlægningsfasen

Når der planlægges aktiviteter/instruktioner er det vigtigt, at planlæggeren som noget af det første reflekterer over formålet, beskriver hvad formålet er, og holder det in mente gennem hele planlægningen. Dermed bliver formålet det bærende element for hele aktiviteten/instruktionen. Det kan her også være en god idé at vurdere, om programpunktet er en aktivitet eller en instruktion, og om det er færdigheds- eller kompetenceudviklende.

Eksempler på formål:

  • Instruere deltagerne i en bestemt spejderfærdighed, fx. pionering eller kort/kompas
  • Presse deltageren fysisk, så deltageren lærer sine fysiske formåen og grænser
  • Patruljen skal lære hinanden bedre at kende, for at skabe et bedre sammenhold og samarbejde deltagerne imellem

Når aktiviteten/instruktionen afholdes

Man kan med fordel fortælle deltagerne, hvad formålet med denne aktivitet er, enten i starten eller i slutningen af aktiviteten. På den måde giver man deltagerne mulighed for selv at bidrage målrettet til at aktivitetens/instruktionens formål opnås. Det kan skabe en åbenhed og øge deltagernes tillid til, at der er mening med at gøre noget bestemt.